Historien om Lokalafdeling Svendborg

Den første ølsmagning og Hansted

I "Ølentusiasten"  nr. 12 indbydes fynske ølentusiaster til ølsmagning i Vintapperiet, 27. oktober 2001. Der bydes på fransk øl fra Flandern og korsikansk øl fra tre korsikanske bryggerier -  samt lidt fast føde. Tovholder er Nils Rosschou. Det er et regionsarrangement. Lokalafdeling Svendborg er fortsat næsten 2 år væk.

I december åbner ølentusiasten Peter Hansted "Peter H" i Svendborg. Her vil man servere øl fra Albani, Ceres og kvalitetsøl fra Refsvindinge, Tyskland og Belgien.

Kulinarisk Sydfyn 29. juni 2002

Region Fyn deltager for første gang med en stand ved arrangementet i Svendborg. Da først Lokalafdeling Svendborg er oprettet, er afdelingen fremover en fast deltager i dette store sydfynske fødevaremarked.

Lokalafdeling Svendborg oprettes

I løbet af de første tre måneder af 2003 er der klare tegn på at et lokalafdeling er på vej. Regionsformand Jesper Hvalsøe har fået kontakt med ølentusiaster i Svendborg. Man får lagt en afdelingsgrænse og i Ale Mail nr. 121 fra februar 2003 optræder Svendborg på listen over de 26 afdelinger, der er oprettet på dét tidspunkt. I Ølentusiasten nr. 18 fra marts måned 2003 sættes medlemstallet til 60.

Men afdelingen styres af Region Fyn. Ingen kan huske nogen afdelingsaktiviteter i 2003 frem til Årsmødet i Lokalafdeling Svendborg, 9. oktober 2003. Mødet holdes på "Hansted". Her vælges Torben Guldager som afdelingens første formand. Afdelingens start må herefter dateres til 9. oktober 2003. Der er ingen kilder, der fortæller, hvor mange der mødte op dén dag og hvem der blev valgt til bestyrelsen. Mon nogen kan hjælpe.

Lokalafdeling Svendborg er den 3. lokalafdeling, der oprettes i Region Fyn - efter Loakalafdelingerne i Odense og Middelfart.

Medlemsmøder

Lokalafdeling har afholdt jævnlige medlemsmøder på følgende lokaliteter:

2003-2006: Hansted - 6-8 årlige møder

2006-2008: Marthastuen på Børsen - 6-8 årlige møder

2008-          :Færgegården - 10-11 årlige arrangementerr

Fremmødet ligger som regel på 20-30 deltagere pr. gang.

Årsmøderne er afholdt samme sted som medlemsmøderne

Afdelingen profil og aktiviteter

  • Lokalafdeling har ligget stabilt på 130-140 medlemmer de seneste år
  • Lokalafdeling Svendborg har deltaget ved Kulinarisk Sydfyn hvert år siden 2004. Man var også med, da Farmers Marked i sin tid blev afholdt.
  • Langt de fleste år har afdelingen også været at finde på gader og stræder, ved butikker eller bryggerier på Øllets Dag.
  • Afdelingen har traditionelt haft mange håndbryggere som medlemmer. Håndbryg nydes ofte til medlemsmøder. Mange af håndbryggerne har brygget løs i Svendborg Bryglaug. Enkelte er gået videre og blevet ansat på et bryggeri eller har startet ét selv. Håndbryg har derfor været en naturlig del af medlemsmøder med f.eks. håndbrygget jule- og påskebryg.
  • Man har aldrig været bange for at invitere oplægsholdere udefra: Torben Stenberg, Birthe Skands, redaktøren Ole Madsen, Eddie Szweda, Peter Mygind Leth (Retsmediciner) og Karsten Michaelsen fra Aqua Vitae blot for at nævne nogle.
  • Afdelingen har leveret flere topryttere til Tour De Bier-feltet: Jørgen Breum og Dorthe Aaholm.
  • Afdelingen har arrangeret flere ture til Belgien. Senest i 2010.
  • Vintapperiet blev i 2012 afdelingens første Dansk Ølmærke-sted
  • Afdelingen har leveret folk til både Landsbestyrelsen og til posten som Regionsformand.

Gå til Lokalafdeling Svendborgs hjemmeside her

Senest revideret 18. oktober 2015

Lokalafdeling Svendborg

Formænd:

Torben Guldager (2003-2006)

Kristian Kølln (2006-2010 )

Torben Guldager (2010-2012 )

Uffe Lindhard (2012 -)

Næstformænd:

Jørgen Bjerrum (2006-2008 )

Torben Guldager (2008-2010)

Uffe Lindhard (2010-2012)

Lars Mathiesen (2012- )